Primtive Reflekser

De Primitive Reflekser har tre formål:

1. De hjælper med overlevelse det første stykke tid efter fødslen. Babys centralnervesystem er umodent og alle færdigheder naturligvis ikke færdigudviklet

2. De bidrager med bevægelse. De spæde bevægelser udvikler hjernes neurologiske fundament 3. Er en vigtig deltager i fødslen

Primitive Reflekser er en naturlig del af barnets udvikling, nogle er medfødte andre opstår kort efter fødslen. Når barnet fødes, forlader det den trygge og beskyttende livmoder for at komme ind i en verden, hvor barnet angribes af en næsten overvældende mængde sensoriske stimuli. Det nyfødte barn kan endnu ikke bearbejde disse stimuli og det reagerer barnet på, uden at kunne forstå sin egen reaktion. Barnet træder ind i en verden af kaos og går fra at få automatisk næring og ilt gennem navlestrengen, til selv opfylde sine egne behov ved at søge mad og trække vejret selvstændigt.

Primitive Reflekser er ikke viljestyret bevægelser som udløses efter et sansestimuli.

Primitive Reflekser består af flere forskellige reflekser. Hver refleks bidrager til et nyt skridt i udviklingen.

Hos Sanseuniverset arbejder vi primært med:

- Fear Paralysis

- Moro

- Toniske Labyrint Reflekser (TLR)

- Spinal Galant

- Asymmetriske Toniske Nakke Refleks (ATNR)

- Symmetriske Toniske Nakke Refleks (STNR)

- Palmar Reflekser

- Plantar Refleks

- Rooting Refleks

Herunder har jeg beskrevet hver refleks samt de symptomer de kan give.

Primitive Reflekser bidrager desuden med udviklingen af de Posturale Reflekser. Posturale Reflekser er mere modne reflekser, som har indflydelse på holdning, bevægelse og stabilitet. De medvirker til at barnet kan holde sit hoved og overkrop i en specifik position, uanset hvilken bevægelse kroppen udfører.

Ved undersøgelser inddrager, vi ved behov, ligeledes test af Posturale Reflekser. Det er altid en individuel vurdering.

De fleste Primitive Reflekser integreres i barnets nervesystem i barnets første leveår. Primitive Reflekser er med til at danne fundamentet for barnets nervesystem. Nervesystemet er ansvarlig for at barnet kan bearbejde forskellige sanseindtryk som føle, lugte, syns, høre og bevægelse. Primitive Reflekser er en vigtig brik i udviklingen af barnets sansebearbejdning.

Primitive Reflekser og sansesystemerne hænger uløseligt sammen. Derfor vil der i interventionen lægges lige meget vægt på sanseintegrationstræning samt reflekstræning.

Når børn har et svagt neurologisk fundament, er de lavere niveauer ikke er veludviklet. Det forhindre barnet i at få "let" adgang til den del af hjernen de har brug for, for at præstere optimalt i den givne aktivitet eller situation. Når reflekserne ikke integreres kan det påvirke udviklingen af hjernens højere niveauer og i sidste ende organisationen af barnets hjerne. Det vil sige, at visse områder i hjernen er umodent og andre områder er ikke tilstrækkeligt forbundet med hinanden.

For nogle børn falder reflekserne desværre ikke i søvn. Vi kan ikke altid forklare hvorfor.

Flg. påvirker processen:

- Traumatisk fødsel

- Kejsesnit

- Hurtig/langsom fødsel

- Svær sygdom

- For lidt bevægelsesfrihed

- Traume

Mangelende integration af de Primitive Reflekser, kan desuden påvirke balancen mellem de to hemisfære (højre og venstre hjerne halvdel) Den ene hemisfære vil ofte være stærkere end den anden. Hver hemisfære har forskellige "ansvarsområder", hvorfor det kan påvirke adfærd og færdigheder.

Men husk...….der er råd at hente, for aktive primitive reflekser kan trænes, således at de bliver integreret i det neurologiske system. Det gøres med forholdsvis lette øvelser.

At arbejde med barnets Primitive Reflekser kan være en stor del af løsningen til at hjælpe barnet med sine udfordringer. Men de Primitive Reflekser kan ikke stå alene. Derfor kan du i Sanseuniversets individuelle forløb også blive præsenteret for sanseintegrationstræning, stimuli af Nervus Vagus, åndedrætstræning samt hemisfæretræning (De 2 hjerne halvdele) mm.

Hjernen er plastisk og vi kan forme og ændre den hele livet igennem. Mistænker du at dit barn har aktive primitive reflekser, så kontakt Sanseuniverset. Jeg undersøger dit barn og udleverer efterfølgende et øvelsesprogram I kan lave hjemme.

Vær opmærksom på at øvelsesprogrammet ikke er et Quick-fix. Det kræver en investering i tid, forståelse og plads i hverdagen at få integreret reflekserne.

Fear Paralysis Refleks (FPR):

FPR er den første refleks og udvikles i forsterstadiet i 5-7. uge. FPR integreres i 12. uge ind i Moro refleksen. Hvis ikke FPR integreres vil Moro refleksen højst sandsynligt ligeledes forblive aktiv.

Eftersom FPR er den første refleks, ligger den fundamentet for de efterfølgende reflekser.

FPR beskytter både mor og det ufødte barn. Hvis mor udsættes for farer, reducerer FPR automatisk fosterets krav. FRP opnår dette ved at fosteret går i motorisk frys/lammelse, begrænset perifært blodstrøm og nedsat hjerte frekvens. Det medfører at mor til sin reaktion på fare, har alle sine fysiologiske ressourcer til rådighed. Samtidig beskytter FPR fosteret ved at reducerer de stress hormoner som flyder gennem mors system.

Integrationen af FPR inden barnet bliver født, er utrolig vigtigt fordi det støtter barnet i sin følelsesmæssige og sociale udvikling og modenhed.

Tegn og symptomer på FPR:

- Lav, svær vejrtrækning

- Har en tendens til at "fryse", når der er en trussel, i stedet for at kæmpe eller flygte

- Underliggende angst eller negativitet

- Usikker, lav selvtillid

- Depression / isolation / tilbagetrækning

- Ofte overvældet af følelser

- Ekstrem generthed, frygt i grupper

- Overdreven frygt for forlegenhed

- Frygt for adskillelse fra en elsket, klæber fast

- Søvn & spiseforstyrrelser

- Føler mig fast

- Elektiv mutisme ( manglende tale i bestemte sociale situationer, f.eks. i skolen på trods af, at evnen til at tale og forstå det talte sprog er til stede.)

- Overfølsomhed: berøring, lyd, lys, vestibular, lugt og smag

- Ekstrem frygt for fiasko, perfektionisme

- Fobier

- Aggressiv eller kontrollerende opførsel.

- Lav tolerance over for stress

- Er ikke god til forandringer.

Moro refleksen:

Den vigtigste refleks. Hvis denne ikke er integreret, kan andre af de primitive reflekser være påvirket.

Moro refleksen er til stede ved fødslen og forbundet med alle sansesystemerne. Refleksen er aktiv fra fødslen og integreres omkring 4 mdr.

Moro Refleksen er en række hurtige bevægelser, som udløses som svar på pludselige stimuli. Armene bevæger sig ud fra kroppen og håndfladerne åbnes og barnet fryser. Herefter kommer armene tilbage ind foran kroppen igen. Moro Refleksen er en ufrivillig respons fra babyen. Babyen kan endnu ikke analysere sensorisk input og ved ikke om disse er en trussel eller ej.

Hjernestammen frigiver et Moro-respons, som en overlevelses mekanisme, som ligeledes kan alarmere forældre samt omsorgspersoner. Moro refleksen udløses ved:

 Pludselig bevægelse af hovedets position. (balancesansen)

 Lyd (Auditive)

 Pludselige bevægelser eller lyset skifter i det visuelle felt. (visuelle)

 Smerte, temperaturskift eller at blive moslet med for hårdt/vildt. (Følesans)

Fysisk respons til Moro refleksen:

 Øjeblikkelig arousel

 Hurtig inhalering, øjeblikkelig frys/Freeze, efterfulgt af udånding ofte i selskab af gråd.

 Aktivering af ”Flight or Fight”. Som automatisk alarmerer de sympatiske nervesystem som resulterer i:

o Frigørelse af adrenalin og cortisol (Stress-hormoner)

o Stigning i åndedrætsfrekvensen, hyperventilerer.

o Stigning i hjerterytme.

o Blodtrykket stiger

o Huden bliver rødlig.

o Nedsmeltning, vrede, tårer mm.

Et barn med en aktiv MORO agerer typisk på to måder:

Barnet kan enter være bange og trække sig i de fleste situationer, have svært ved at være social, samt have svært ved at modtage og vise følelser.

Eller barnet bliver overaktiv, aggressiv og meget overgearet, kan have svært ved læse kropssproget samt har behov for at dominerer situationer og aktiviteter.

Fælles for begge børn er at de kan være styrende og manipulerende, mens de forsøger at finde strategier, som giver dem en eller anden form for kontrol over egne følelser.

Flg. er tegn på at barnet kan have en aktiv Moro refleks:

• Barnet er i en tilstand af flygt eller kæmp

• Barnet er ængstelig og usikker i mange sammenhæng.

• Nedsat impulskontrol

• Kan ikke lide forandringer eller overraskelser.

• Lys-, føle og lydsensitiv

• Svært ved at blokerer baggrundlyd

• Svært ved at holde fokus of opmærksomhed.

• Nedsat balance

• Udtrættes hurtigt

• Nedsat evne til at sanseintegrere

• Dårligt selvværd. (usikker, behov for kontrol)

• Svingende blodsukker

• Er ofte syg (øre, næse eller halsbetændelse)

Moro refleksen er den eneste af de primitive reflekser som i en eller anden grad er forbundet med alle sanserne.

Tonisk labyrint refleks. (TLR):

TLR er begyndelsen af de posturale reflekser, som hjælper barnet op fra gulvet og arbejde imod tyngdekraften. TLR er tæt forbundet med MORO refleksen. Begge bliver de stimuleret af balancesansen. Dvs. når der er bevægelse af hovedet- aktiveres TLR.

Refleksen har to funktioner.

Tænk på at kroppen har en imaginær linje som deler kroppen op i en for- og bagside. Når spædbarnet krummer hovedet frem foran denne linje, bøjes arme og ben ind foran kroppen. Når barnet lægger hovedet tilbage over denne linje, strækkes arme og ben tilbage- kroppen åbnes.

Den fremadrettet TLR dukker op i fostertilstand. (Flexus habitus) Er tilstede ved fødslen og integreres ved 4 mdr.

Den tilbagerettet udvikles ved fødslen og integreres langsomt fra 6 uger til 3 års alderen.

TLR har indflydelse på fordeling af muskeltonus i kroppen. Refleksen hjælper f.eks det lille spædbarn med at ”rette sig ud” af sit bøjemønstre fra at ligge i livmoderen. (Tonisk:spænding) I denne proces trænes balance, muskeltonus og muskelledsans.

Refleksen udvikler barnets nakkemuskler således barnet får kontrol over hovedet. Hovedkontrol er fundamentalt for balance, koordination og holdning. Refleksen hjælper barnet op fra gulvet og hjælper med at arbejde mod tyngdekraften- dvs postural stabilitet og hovedkontrol. Dvs at refleksen er med til at udvikle muskler i nakke og core, således barnet har hovedkontrol samt kan styrer arme og ben.

Hovedkontrol er fundamentalt for balance, koordination og holdning.

TLR er med til at udvikle vores balancesans. Balancesansen giver os en fornemmelse af hvor vi er og hvor vi bevæger os hen. Er denne fornemmelse ustabil og svingende, påvirker det vores evne til at diskriminere om vi bevæger os op/ned, frem/tilbage eller højre/venstre og det bliver svært for barnet at bedømme afstande, rum, retning, dybde og hastighed.

Børn med en aktiv TLF har endnu ikke udviklet styrke eller muskler til at opretholde en postural kontrol (kropsholdning)

I klasseværelset bruger disse børn utrolig meget energi på at sidde oprejst på en stol. Denne færdighed falder ikke barnet naturligt, da barnet ikke kan bruge kroppen effektivt. At sidde oprejst er ikke endnu automatiseret. Barnet udtrættes derfor hurtigt, kan virke udmattede, dovne og ugidelige. Ligeledes er det svært for disse børn at holde fokus i undervisningen.

Meget af barnets opmærksomhed og koncentration bruges på at sidde oprejst. Det forstyrrer deres højere fungerende tankeprocesser, da der er mindre opmærksomhed og koncentration tilbage til f.eks at lytte efter hvad læreren siger.

En aktiv TLR refleks kan give flg. symptomer:

• Nedsat balance

• Nedsat hovedkontrol, dårlig holdning

• Nedsat koordination

• Lav muskeltonus

• Stive bevægelser (høj muskeltonus)

• Gågænger • Sidder i W

• Visuel usikkerhed (perception/ følge noget med øjnene)

• Nedsat øje-håndkoordination

• Nedsat bearbejdning af auditive sanseindtryk.

• Glemsom og desorganiseret

• Nedsat rumlig perception

Spinal Galant refleksen:

Spinal Galant refleksen udvikles i 20 fosteruge og hjælpe barnet med at vrikke sig ned gennem fødselskanalen.

Refleksen er fuldt udviklet når barnet er født.

Spinal Galant refleksen integreres omkring 9 mdr.

Refleksen bidrager til bevægelse og udvikling af bevægelsesområdet i hofterne. Refleksen forbereder barnet på at kravle og gå.

Refleksen udløses når der er stimuli på den ene eller anden side at rygsøjlen. Refleksen vil resultere i en hoftefleksion i den side stimuli gives. Forbliver refleksen aktiv udløses den ved lette tryk i lændeområdet, hvilket gør barnet sensitiv ved berøring omkring lændeområdet.

Aktiveres refleksen på begge sidder af rygsøjlen vil barnet tisse. Spinal Galant refleksen kan derfor være aktiv hos børn som efter 5-årsalderen, er sengevæder eller har nedsat kontrol over blæren.

Hos skolebarnet kan der ligeledes være tegn på en aktiv Spinal Galant refleks. Barnet har utrolig svært ved at sidde stille og barnet kan virke til at ”have myrer i bukserne”. Barnet skifter konstans kropsstilling og vrikker og hopper på sin stol. Det skyldes at refleksen aktiveres hvis bukserne omkring lænden er stramme eller elastikken i underbukserne for den sags skyld. Bare det at læne sig op at stoleryggen kan aktivere refleksen. Barnets koncentration og korttidshukommelse kan som følge der af blive påvirket. Denne konstante irritation fra refleksen stjæler barnets opmærksomhed.

Spinal Galant Refleksen kan vise sig kun at være aktiv i den ene side. Det kan påvirke kropsholdningen samt bevægelse og barnet kan se ud til at halte.

Symptomer på en aktive Spinal Galant Refleks:

• Myrer i bukserne, kropslig uro.

• Svært ved at sidde stille på en stol.

• Vælger at ligge ned på maven når der laves lektier eller ser TV.

• Hypersensitiv ved berøring. Bryder sig ikke om tøj der sidder for stramt. (lændeområdet)

• Sengevæder.

• Nedsat koncentration.

• Nedsat korttids hukommelse.

• Hofterotation til den ene side ved gang.

Asymmetrisk tonisk nakke refleks. (ATNR):

ATNR- dukker op i 18 fosteruge, den er tilstede ved fødslen og hjælper barnet ned gennem fødselskanalen. ATNR hjælper ikke kun, barnet med at ”skrue” sig ned gennem fødselskanalen, refleksen forstærkes også i processen.

ATNR refleksen integreres omkring 6 mdr. alderen.

Er refleksen stadig til stede herefter, vil den forstyrre adskillige færdigheder. Refleksen stimuleres af at hovedet drejer. Når barnet drejer hovedet til den ene side, strækkes armen og benet samt hånden åbnes til den side barnet kigger. Modsatte arm og ben bøjes. Når den nyfødte ligger på maven, hjælper refleksen babyen med at trække vejret. Når hovedet drejes til den ene side, sikres fri luftpassage. For det lille barn bliver det f.eks. svært at kravle og krybe på maven med flydende krydsbevægelser hvis refleksen forbliver aktiv. At krybe og kravle er vigtig ift. til udvikling, bla. den videre udvikling af øje-håndkoordination.

Hos Skolebarnet vil refleksen ligeledes forstyrrer væsentlige færdigheder. Hvis barnet skal dreje hovedet for at skrive på papiret, vil armen strækkes og hånden åbne sig. Dvs. at fokus også retter sig mod det fysiske aspekt at skrive, Så det at holde om og manipulerer blyanten, kræver en ekstra indsats fra barnet. Barnet lærer måske sig selv at kompensere ved at udvikle et alternativt greb om blyanten, eller presse meget hårdt om blyanten eller dreje papiret 90 grader. Men det at skrive vil kræve en ekstra fysisk indsats samt koncentration fra barnet på bekostning af kognitive færdigheder. At skrive bliver aldrig automatiseret for barnet.

En aktiv ATNR har ligeledes indflydelse på synet og det at følge noget med øjnene. (tracking) Det kan give udfordringer med at lære at læse, da øjet ikke kan følge læseretningen. Øjet har tendens til at springe, hvilket gør det svært for barnet at følge ordene og opnå mening med det de læser.

Symptomer på en aktiv ATNR refleks::

• Problemer med at krydse sin midterlinje.

• Barnet har ikke udviklet en dominant hånd, fod, øje eller ører. Barnet vil altid tøve i sine bevægelser, (hvilken hånd skal jeg tage gaflen, saksen mm. med) da barnet bruger højre og venstre side lige meget. Dette påvirker manglende overførsel af information til det mest effektive område i hjernen for denne færdighed, hvilket bevirker en mindre effektiv færdighed generelt.

• Nedsat øje-håndkoordination.

• Nedsat balance- refleksen udløses når hovedet drejer, påvirker balancen.

• Nedsat visuelle færdigheder (krydse over midterlinjen, skifte fra at fokusere fra nær til fjern samt modsat, følge noget med øjnene)

• Passgang, i stedet for krydsbevægelser ved f.eks gang,

• Nedsat skrivefærdigheder.

• Indlæringsproblemer. Svært ved at lære at skrive og læse

• Har problemer med at få tanker ned på papiret.

Symmetrisk Tonisk Neck Refleks (STNR):

Ekstension: Opstår 6-9 mdr., integreres 9-11 mdr. Fleksion: Opstår 6-9 mdr., integreres 9-11 mdr.

STNR bidrager med at barnet trodser tyngdekraften og hjælper barnet op fra maveliggende på gulvet og op i kravlestilling.

Refleksen har indflydelse på rytmiske koordinerede bevægelser, visuelle funktioner samt holdning når man sidder ned. Refleksen kobler hoved og nakke med arme og ben og forbereder derfor barnet til at krybe og kravle.

Refleksen funktioner er når barnet ligger på maven og løfter sit hoved tilbage strækkes armene og benene bøjes. (ekstension) Omvendt når hovedet bøjes frem bøjes armene og benene strækkes. (flektion) Refleksen er symmetrisk i den forstand at reaktionen på arme og ben ved bevægelse af hovedet, sker på begge sider af midterlinjen. Mens STNR er aktiv tillader den barnet at komme op på alle fire. Men den forhindrer barnet at kravle i denne position. Barnet er nemlig underlagt refleksens nåde og vil ikke være i stand til at bevæge sig effektivt. Det skyldes at mens refleksen er aktiv bestemmer hovedet i fleksion eller ekstension lemmerne position.

STNR deler kroppen op horisontalt ved bækkenet i to dele. I en kort periode synes STNRèn at ophæve TLR i lang tid nok til at tillade barnet at trodse tyngdekraften, komme op på alle fire samt at lære at bruge de to kropsdele uafhængigt af hinanden. Det er den gyngende eller rokkende bevægelse som bruges af mange børn inden de lærer at kravle, som hjælper med at hæmmet/integrere STNR.

Børn som har en aktiv STNR kravler næsten aldrig på deres hænder og knæ. De kravler på hænder og fødder, med numsen i vejret eller skubber sig frem på deres bagdel. Kravler barnet vender de ofte hænderne ud ad og låser i albuerne og knæene er løftet. Kravlemønsteret er ikke helt synkroniseret, da timingen af bevægelserne i den øvre og nedre kropsdel ikke rigtig ”matcher” endnu.

Gennem krybe- og kravlestadiet bliver det visuelle system især udviklet. At fokusere nær og fjern, øje-håndkoordinering og øjnenes evne til at krydse over barnets midterlinje anvendes og trænes, når barnet kryber og kravler. Desuden er det gennem dette stadie at balancesansen, muskelledsansen og det visuelle system begynder at arbejde sammen for første, hvorfor krybe- og kravlestadiet er en utrolig vigtig milepæl i barnets udvikling.

Skolebarnet med en aktiv STNR har ofte en dårlig kropsholdning og svært ved at sidde ”korrekt” ved et bord på en stol. At sidde ”korrekt” kræver som ofte at både arme og ben er bøjet, men denne position er ubehagelig for eleven. Refleksen ”kræver” at enten er armene bøjet og benene strakt eller omvendt. Når eleven skal side ”normalt” ved bordet, er benene som regel bøjet, refleksen vil strække armene, hvilket gør der svært at skrive eller læse en bog, som fordrer at armene ligeledes er bøjet. Bøjer eleven armene, vil benene strækkes og eleven glider ned i sædet og eleven ligger halvvejs ned på stolen. Ofte vil eleven blive bedt om at rette sig op på stolen. Eleven vil ofte dreje fødderne rundt om stolebenet for at tvinge sine ben til at bøje og derved sidde korrekt.

Palmar Refleks:

Dannes i 11. foster uge Integreres i 2-3 fosteruge

Refleksen udløses når er objekt berører, stryger eller presses ned mod barnets håndflade. Herefter griber barnet om objektet.

Refleksen bidrager til gribe- og Slippebevægelser.

Du kender det måske, når din baby får fat i dit hår, halskæde eller andet. Du kan få din baby til at slippe igen, ved at stryge bag på barnets håndflade. Barnet har indtil nu brugt sin palmer refleks til at gribe om en ting. Som barnet modnes og refleksen integreres, begynder barnet udforske verden med sine hænder. Barnet begynder at samle mindre ting op og bevidst slippe dem igen. Barnet begynder at bruge sine fingerspidser og udvikler efterfølgende pincetgrebet.

Ved pincetgrebet er barnet i stand til at koordinere at pegefinger og tommeltot kan holde et objekt. Det er en utrolig vigtig milepæl i barnets finmotoriske udvikling. Det er koordination mellem hjernen og de små muskler i fingrene. Pincetgrebet er essentielt for finmotorisk udvikling, håndskrift samt at holde på en blyant.

Forbliver Palmer Refleksen aktiv, udvikles pincetgrebet ikke og hver gang håndfladen stimuleres vil barnet gribe om en genstand.

Hjernen er ikke modnet til at se bort fra denne berøring/stimuli. Det bliver som følge heraf svært at holde hensigtsmæssigt på en blyant. Kan barnet ikke holde på blyanten bliver det besværligt at lære at skrive og håndskriften bliver påvirket.

Symptomer på en aktiv Palmar refleks:

-Nedsat finmotorik.

- Manglende pincetgreb.

- Problemer med håndskrift.

- Stikker ofte tungen ud eller skaber bevægelser med munden når barnet prøver at tegne, skriver eller klippe med en saks.

- Taleproblemer som er tilknyttet forholdet mellem hænder og mund (Babkin-refleksen)

Plantar Refleks: Kommer snart

Rooting: Kommer snart