Lige om lidt er det skolestart for rigtig mange børn. En, forhåbentlig, dejlig lang sommerferie er slut og et skifte er på vej. Vi skal alle tilbage til hverdagen. For nogle børn er skiftet let for andre lidt svært. Nogle børn bliver måske vrede og udadreagerende, andre kede af det og nogle lukker måske af. Nogle børn klarer let alt den nye stimuli som hverdagen i skolen bringer, andre bliver hurtigere overvældet.
Pauser, forudsigelighed og rutiner kan hjælpe børnene. Men vidste du at du med den rette stimuli, kan hjælpe barnet med at organisere hjernen, så barnet beroliges, hjælpes med at holde fokus samt opmærksomhed?
Ved stimuli af vores proprioceptive sans, kan de fleste børn opnå en rolig og opmærksom tilstand, som bidrager til deres følelsesmæssige velvære, hvilket påvirket evnen til at engagere sig og lære.
Den proprioceptive sans, kaldes også muskelledsansen, er vores kropkort. Sansen fortæller os om vores kropsposition og fortæller hjernen hvornår og hvordan vi bevæger os og hjælpe os ligeledes med at mærke vores krop.
Den proprioceptive sans er receptorer som sidder i muskler og led, som sender besked til hjernen og vores krops stilling her og nu. Det er den sans som medvirker til at vi står og ikke falder, at vi ved vores arm er bøjet bag på ryggen uden vi behøver at se det.
Sansen kan regulerer, organisere, vække, berolige, hjælpe med at holde fokus og opmærksomhed alt afhængig af vores nervesystems tilstand.
- Sanseinputtet kan være beroligende for det barn, som nemt bliver overvældet af sensorisk stimuli. Sansen hjælper med at reducerer andre stimuli som barnet reagerer stærkt på. (F.eks lyd, lys, føle)
- Sanseinputtet kan vække de børn, som har brug for øget sensorisk stimuli for at højne opmærksomhed og læring. Nogle børn registrerer ikke de sanseinput omkring dem, hvorfor de skal have hjælp til at vække sit sanseapparat.
- Sanseinputtet kan hjælpe de sansesøgende børn, som har behov for bevægelse, for at nå deres neurologiske tærskelværdi, således de hjælpes til at holde fokus. Begrænses barnet i sim søgen efter stimuli, medfører det ofte en uhensigtsmæssig adfærd.
Det skal tilføjes at enkelte børn ikke bryder sig om proprioceptiv stimuli. For dem er det vigtigt at finde andre alternativer.
Når vi bevæger os stimuleres sansen. Ligeledes når led og muskler bøjes og strækkes, ved massage og ved tryk.
Et eksempel på stimuli af den proprioceptive sans, giver jeg 5 bud på herunder. Aktiviteterne kan anvendes som et Brain Break i undervisningen og kan let implementeres, da eleven ikke behøver at forlade sin stol. Skal det være succesfyldt, er det en god ide at strukturerer aktiviteterne forudsigeligt ind i timerne, så det ikke de ikke kommer som en overraskelse for eleven. Desuden er de gode at anvende forebyggende, således eleverne har overskud til at samarbejde og deltage. Har barnet først en nedsmeltning, uhensigtsmæssig adfærd etc, lykkedes aktiviteten med stor sandsynlighed ikke.
Det eneste eleven skal bruge er sig selv, et bord og en stol. Jeg har ved hvert billede beskrevet aktiviteten. Formålet er at få presset led og muskler sammen, for at give proprioceptiv stimuli, hertil anvender eleven sin egen krop.
Muligheder for at stimulerer den proprioceptive sans er uendelige mange. I dag et let, overskueligt og praktisk forslag fra mig.
Når du fører musen over billedet nederst på siden, kan du trykke videre mellem billederne.
Kh Christina/Børneergoterapeut.