Håndskriftens kunst
og de færdigheder barnets skal mestre.





29.7.2019



Har dit barn/elev udfordringer med sin håndskrift?

Har dit barn svært ved at få sine tanker ned på papiret?

Måske bruger dit barn kun den ene side af papiret.

Måske vender dit barn bogstaverne spejlvendt, eller bytter om på bogstaverne, selvom han godt kan læse?

Måske har dit barn svært ved at holde på blyanten?

Måske har dit barn svært ved at skrive på linjen.

Måske har dit barn svært ved at sidde stille på stolen of skrive?


Udfordringer med håndskrift og det at lære at skrive kommer i mange former. Hvis et barn har problemer med sin håndskrift, fristes vi nemt til at tro, at det skyldes manglende finmotorik. Det kan sagtens være tilfældet. Som børneergoterapeut er det min opgave at undersøge de bagvedliggende årsager til barnets udfordringer med at skrive.


Har du egentligt tænkt over, hvor mange færdigheder det kræver at lære at skrive? Håndskrift eller at skrive, er et kompleks slut-produkt af adskillige komponenter, som barnet skal mestre.

Set i den kontekst, kan man godt forstå at nogle børn finder det svært at lærer at skrive. Nogle børn mister motivationen i læringsprocessen andre bliver dybt frustreret og kede af de, fordi de har svært ved at knække koden.


Jeg skal skynde mig at understrege at, jeg ikke er dansklærer, men udelukkende taler ud fra en børneergoterapeuts synsvinkel. Mit job er ikke at lærer barnet at skrive ABC, mit job er at hjælpe barnet med at opnå de færdigheder, der skal til, for at lære at skrive ABC. 😊

”Læreren er primært ansvarlig for instruktion i håndskrift. Terapeutens rolle er at bestemme underliggende postural, motorisk, sensorisk integrerende eller perceptuel mangel, der kan forstyrre udviklingen af ​​læselig håndskrift ”(Stephens og Pratt 1989).


I min figur på billedet har jeg forsøgt visuelt at demonstrerer nogle af de forskellige færdigheder barnet skal mestre for at kunne skrive.

Læs med videre, hvor jeg vil forsøge at uddybe de færdigheder jeg snakke om.




Finmotorik/krydsbevægelser/bilateral koordination.

- Holde på blyanten

- Kræfter til at holde på blyanten i længere tid.

- Koordination til at styre blyanten og forme bogstaverne.

- Holde på papiret med den ene hånd og på blyanten med den anden.

- Fører blyanten samt synet over sin egen midterlinje


Palmer refleks.

Palmer refleksen er en primitiv refleks som dit barn er født med. Refleksen udløses når noget rører, presses eller stryges mod babyens håndflade. Refleksen er med til at udvikle dit barns finmotorik. Refleksen integreres i barnet omkring 4 mdr. alderen. Forbliver refleksen aktiv vil det påvirke dit barns udvikling specielt finmotorisk. Dit barn vil f.eks ikke have udviklet pincetgrebet tilstrækkelige, som han skal bruge til at holde på blyanten, hvorfor håndskriften påvirkes.

Tegn på en aktiv Palmer refleks:

- Nedsat finmotorik.

- Manglende pincetgreb.

- Problemer med håndskrift.

- Stikker ofte tungen ud eller skaber bevægelser med munden når barnet prøver at tegne, skriver eller klippe med en saks.

- Taleproblemer som er tilknyttet forholdet mellem hænder og mund (Babkin-refleksen)


Visuelle færdigheder og perception (evnen til at bearbejde synsindtryk)

- Rum- retningsfornemmelse.

- Hvad er højre, hvad er venstre, hvad er op og hvad er ned osv.

- Hvor meget mellemrum skal der være mellem ordene,

- Skrive på linjen

- Kopiere fra tavlen ned på papiret

- Visuelt fornemme hele papiret.

- Diskrimination af tal og bogstaver.


Motorisk planlægning

- Øje- håndkoordination


Postural kontrol: (kropsstabilitet)

- Sidde på en stol uden at bruge for mange kræfter, energi og fokus på at holde sig oprejst.

- Holde hovedet

- Stabilitet i overkroppen.

- Holde arm korrekt.

- Stabilitet over skulder-, underarm- og håndled


Sanseintegration:

- Fornemme blyanten og papiret.

- Skrive med det passende tryk (ikke for hårdt, ikke for let)


Kognitive funktioner

- Opmærksomhed

- Hukommelse

- Motivation.


For det ikke skal være løgn, skal barnet yderligere mestre at kombinerer ovennævnte færdigheder, hvilket er komplekst. At det for nogle børn forekommer at være en næsten umulig opgave at lære at skrive, kan man godt forstå.

Der er naturligvis masser at tiltag vi kan gøre for, at hjælpe barnet. Vi kan lave en masse nemme samt sjove tilpasninger i barnets omgivelser, som gør det lettere for barnet at lære at skrive.


Tilpasninger:

- Optimal bord- og stolhøjde.

- Klistermærke på papiret. Hvor skal barnet starte med at skrive. (visuelt)

- Ligge ned og skrive. (Barnet skal ikke bruge energi på at sidde op, et element fjernes, så fokus på håndskriften optimeres)

- Skrive i barberskum, på sandpapir, bulet papir, forskellige overflader for at give sansemæssigt feedback.

- Påsætte møtrik eller noget andet tungt på blyant, så den giver feedback og barnet lettere kan fornemme blyanten samt hvor meget tryk han skal lægge i. (Styrker desuden musklerne i fingre/hænder.)

- Påsætte forskellige materialer på blyanten, evt. greb for at justerer hvordan barnet holder på blyanten. Materialet kan være læder, sandpapir, elastikker mm. Igen for at give feedback grundet nedsat registrering af følesansen.

- Gøre bordet skrå eller skrive på et ringbind som ligger ned. Visuelt kan det lette sansebearbejdningen at se på noget skrå.

- Pas på med for mange billeder på den side der skrives på, da det kan distrahere.

- Skrive med farveblyanter, for visuelt at differentiere håndskriften.



Ligeledes skal barnet træne og øve færdighederne på en sjov og gerne legende måde, således motivation, opmærksomhed og fokus bebeholdes.


Øvelser:

- Øve at skrive bogstaver med lukkede øjne ud i luften. Gerne små og store bevægelser.

- Klippe bogstaver, former og billeder ud. (finmotorik, bilateral koordination, styrke.)

- Skrive på en væg. (Sæt et A3 op på en væg. Barnet står op og skriver, træner stabilitet i kroppen, skulder, underarm og håndled)

- Skrive på tavlen. (Kridtet giver en anden følestimuli, barnet træner som punktet ovenover.)


Målet er naturligvis at dannelsen af bogstaver, ord og tekst bliver automatiseret for barnet. Bogstavdannelse kræver integration af visuelle, motoriske, sensorisk og perceptuelle systemer. Jeg vil i den kommende tid, på mine sociale medier, sætte fokus på Håndskrift og det at lærer at skrive. Jeg vil komme med praktiske øvelser barnet kan lave, for at modne samt træne vigtige færdigheder.

Jeg håber du har lyst til at kigge med.


Mistænker du at dit barn har udfordringer med ovennævnte, er du velkommen til at kontakte mig eller en anden børneergoterapeut i dit område.


Med dette lange, men super vigtige blogindlæg, vil jeg ønske jer alle en rigtig god weekend.


Kh

Christina Haugaard Rømer.

Børneergoterapeut.

(Erfaring Mor til 4 skolebørn og tilknyttet skole og børnehus som ergoterapeut)





drop a line.





HAr du spørgsmål til mit blogindlæg, Så Send mig en mail. Jeg forsøger at svare så mange jeg kan.