Fleksible siddemuligehder i klasseværelset eller børnehaven.

Nogle børn lærer bedst, når de kan bevæge sig, andre når de sidder stille, nogle har brug for postural støtte for at sidde op, andre har brug for at skærme andres stimuli af.

Ved indretning af klasseværelset/børnehaven, er fleksible siddepladser en rigtig god ide at integrere. Tanken er at imødekomme barnets/elevens sensoriske samt selvregulerings behov, for at optimere forholdene således barnet forbliver i sin tænkende hjerne, hvor læring og evnen til at at koncentrere sig er størst.

En af de sanser som ofte kommer i spil, når vi integrere fleksible siddemuligheder, er den proprioceptive sans. (muskelledsansen) Den proprioceptiive sans er vores kropskort. Sansen fortæller os om vores kropsposition og fortæller hjernen hvornår og hvordan vi bevæger os . Når sansen stimuleres behøver barnet derfor ikke bruge energi (i form af kropslig uro) samt koncentration på at mærke sig selv. Sansen kan regulere, organisere, vækker og berolige alt afhængig af nervesystemets tilstand.

Hvis du ønsker af afprøve fleksible siddemuligheder, kan disse bruges som supplement i læringssituationer. F.eks når barnet arbejder alene som f.eks frilæsning.

Vigtigt er det også at understrege at der skal være klare regler for hvordan disse siddemuligheder skal anvendes så det ikke bliver et forstyrrende element. -

Fordele ved fleksible siddemuligheder i klasseværelset eller børnehaven

En primær fordel ved fleksible siddemuligheder er optimering af ​​læring og opmærksomhed. Ved at fleksible siddemuligheder kompenseres barnet for de udfordringer og behov barnet har.

Der er flere gode grunde til, at implementere fleksible siddemuligheder

1. Muligheder for ejerskab, indflydelse og valg

Nogle børn profitere godt af, at træffe et selvstændigt valg når det kommer til at sidde. Det kan gøre en stor forskel i læring og opmærksomhed, når barnet for ejerskab og indflydelse. Fokus bliver flyttet til at barnet mærker efter hvad det har behov for.

2. Ens for alle.

Når der er forskellige fleksible siddemuligheder i klasselokalet eller børnehaven, bliver et enkelte barn som føler sig anderledes, ikke udstillet. Det er vigtigt for mange børn med forskellige udfordringer. Nogle børn har f.eks brug for ekstra bevægelse eller tunge input for at optimere indlæringen og højne koncentrationen. Når alle børn har mulighed for at vælge en fleksible plads, er det ens for alle og intet barn føles sig udstillet ud fra sit behov eller udfordring.

3. Alles behov tilgodeses.

Når der er flere muligheder for at sidde i klasseværelset eller børnehaven, kan det være en måde at imødekomme alle børn behov og udfordring. Børn ændrer sig i deres aktivitet eller opmærksomhedsniveau i løbet af dagen. Når der er behov for yderligere bevægelse eller proprioceptiv input, kan en fleksibel siddemulighed optimere læring og koncendetration. Husk det barn som ikke kan sidde stille, vil gerne sidde stille, men kan ikke.

4. Den næste siddestilling er altid den bedste.

Den sætning har du måske hørt før. :-) Vores krop er skabt til bevægelse og ikke at sidde stille på en stol. Desuden er bevægelse med til at udvikle hjerne. Desværre sidder mange børn meget af sin vågne tid. Det skyldes at mange børn bla. ser meget på en skærm.

5. Brugen af de store muskler.

Brug af fleksible siddemuligheder kan integreres lejlighedsvis i undervisningen eller i løbet af børnehavedagen. Måske kræver det at der flyttes rundt på borde og stole samt sækkestole, kasser mm hives frem. Her er der store sensoriske- og reguleringsfordele, da den proprioceptive sans stimuleres. Gennem den proprioceptive sans, kan de fleste børn opnå mere ro og opmærksomhed, som bidrager til følelsesmæssig velvære som hjælper med at koncentrere sig og lære. (læs evt mere under tidligere blog opslag Brain Break- Berolig, Holde fokus samt vække)

Herunder kan du læse om forskellige fleksible siddemuligheder.

Afprøv forskellige siddemuligheder med barnet og følg op på det. Hvad fungerer og hvad fungerer ikke?

Er du i tvivl så rådfør dig med en børneergoterapeut.

Forslag til fleksible siddemuligheder:

1. Sækkestol.

Sækkestolen giver barnet en masse proprioceptiv input. Desuden støtter den barnet i den siddende stilling og kompensere derfor for evt nedsat postural kontrol. Postural kontrol (kropsstabilitet) påvirker barnets evne til at sidde oprejst på en stol. Hvis barnet har nedsat postural kontrol, er aktiviteten at sidde ikke automatiseret. Barnet bruger ekstra energi samt opmærksomhed (fra den tænkende hjerne) på at sidde på stolen. Energi samt opmærksomhed barnet i stedet kunne bruge på f.eks at lytte efter hvad læren siger, fordybe sig i aktiviteten mm.

Barnet med nedsat postural kontrol er forhåndsvis nem at spotte. Barnet kan f.eks sidde meget uroligt, hænger over bordet eller stolen, er kreativ og finder nemt på alternative siddemuligheder. :-)

2. Telt, hule eller anden afskærmning.

Nogle børn har brug for at kunne skærme sig fra andres stimuli som kan være overvældende for barnets nervesystemet. Et telt, hule mm. hjælpe med dette. Nogle børn har ligeledes brug for at kunne trække sig fra andre og lade op. Her kan teltet desuden anvendes. Indret gerne teltet med puder, dæmpede lys mm og skab et beroligende og hyggeligt miljø

3. Liggende på madras, yogamåtte, tæppe mm.

Når barnet ligger på maven kompenseres barnet for nedsat postural kontrol (som ved sækkestolen)

Mavetid er en almindelig aktivitet, som babyer deltager i, mens de vokser og udvikler sig. At bruge tid på maven gør det muligt for babyer at hjælpe med at opbygge styrke, kropsbevidshed og meget andet. Når babyer vokser op og bliver ældre, er tendensen at de bruger mindre tid på maven og meget tid siddende (skole, computer, TV mm) Mavetid er en super god position for ældre børn (og voksne).

Når barnet ligger på maven er det en kompenserende aktivitet men ligeledes en UDVIKLENDE aktivitet.

Fordele ved mavetid.

¤Forbedre og styrke den posturale kontrol (som er musklerne i mave og ryg), hvilket er afgørende for kropsholdning og stabilitet.

¤Forbedrer styrken i skuldrene, hvilket giver stabilitet til finmotorik tril aktiviteter som at skrive. klippe med en skaks, male, lægge perler mm.

¤Stimulerer den vestibulære sans (balancesansen)

¤Udvikler et barns evne til at bruge begge sider af deres krop sammen (bilateral koordinering).

¤Styrker og stabiliserer hoved og nakke, så barnet er i stand til at bruge deres øjne til at få mere nøjagtig visuel information.

¤ Reflekstrænnig (Primitive reflekser)

4. Lycrastof.

Lycrastoffet giver barnet masser af proprioceptiv stimuli, desuden støtter stoffet barnet i at sidde op samt afskærmer. Dernæst giver lycrastoffet barnet mulighed for at være i bevægelse, hvilket det sansesøgende barn (gøre-røre barnet som opfattes som motorisk urolig) har behov, for for at optimere evnen til at koncentrere sig og holde fokus på den aktivitet barnet er i gang med. Det sansesøgende barn kræver mere intense samt varierende stimuli for at fornemme sin krop og sig selv. Sidder barnet stille, bliver det utrygt og urolig og kan blive forstyrrende for sig selv samt for andre.

5. Hængekøje

Hængekøjen kan kompensere for nedsat postural kontrol. Dernæst kan det virke beroligende for det sansesøgende barn som kræver bevægelse for at holde fokus samt koncentrere sig. Hængekøjen stimulere desuden den vestibulære sans som bla. bidrager til postural kontrol.

6. Siddende i en kasse.

Kassen støtter barnet i at sidde op, dernæst giver klassen barnet masser af proprioceptiv stimuli og hjælper dermed barmet med at mærke sig selv. Kasse giver desuden barnet sit eget space og kan placeres fleksibelt samt hensigtsmæssig ift. barnet behov og udfordringer. Læg evt en plade over kanten ved barnets ben og brug det som et bord.

Andre forslag:

7. Sid på en pilatesbold- evt placeret i en kasse for stabilitet

8. Elastikker på stole- eller bordben som barnet kan placere sine fødder på

9. En pude på gulvet og et dertil tilpasset bord

10. Vend stolen om så barnet læner maven mod stoleryggen. Støtter barnet med nedsat postural kontrol.